Nye indlæg

 

XCO DM Næstved 2019

20-06-2019
Havde virkelig glædet mig til at kører mit første DM som licens MTB’er. Og når fam. Så er med og heppe, bliver det ikke meget bedre.
 
 
Havde været nede og teste sporet for alvor torsdag inden løbet. Det var bladning af frygt og glæde at kører der. Havde en lille drøm om en 5 plads hvis alt spillede, men jeg anede ikke hvem 2/3 af deltagerne var i H40, så det var i den grad bare et skud ud i det blå. Kunne lige så godt blive nr. 15 ud af 20
 


Den lokale rock garden hjemme i Kalundborg, kan køres baglæns (op af bakke) og når det er det teknisk niveau jeg træner på til hverdag, er der lige et lille stykke op til det der møder en i fruens. Men jeg elsker at blive udfordret. Havde kørt alle A-linje og havde en god følelse af det. Fik kørt 3 omgange i løbs tempo og det virkede okay det hele. Status på cyklensetup var at jeg manglede luft i min forgaffel. Den gik flere gange i bund og jeg havde desværre ikke fået min gaffelpumpe med, Så det måtte blive et gæt inden løbet. Den fik 35 psi ekstra, og det var næsten nok. 18 psi i bagdækket og 16psi foran var hvad ser skulle til på mine brede iolite fælge. Det hjulsæt virker bare godt til mig.
 


Vejret var med os, lidt regn dagen inden og så høj sol på dagen. Det gav et spor med meget bid og stadig let og hurtig underlag.



Trillede lidt nervøst rundt inden start i H40. Kunne mærke at kroppen var klar, men også spændt på hvordan den første omgang ville gå. Bliver kaldt frem til start som nr. 11 eller 12 og når lige kort at tænke at DCU har vurderet at 10 mand er hurtigere end mig. Alle ser hurtige ud, og bliver lidt i tvivl om min drøm om en 5. Plads er helt ved siden af.
 
Starten går og vi kører et par omgange på græsset, inden det går rigtig løs. Jeg kommer godt med, men er lige ved at blive fanget af en som stopper lige på kanten af første store drop, fordi han ikke vil kører den. Kommer heldigt forbi og får taget et par stykker mere inden vi kommer over til rockgarden. Nu ligger jeg i top 5 og der er ikke mere kamp om pladserne, som der var på første stigning.

Rigtig god start og helt som planlagt.
 


Desværre laver jeg en kører fejl inden sidste store stigning på første omgang. Jeg rammer en rod efter et drop, og kommer helt ud i kanten af opmærkningen lige før et hop. Der er høj fart på her og jeg holder på, i håb om at jeg klare mig forbi den stolpe som holder opmærknings båndet. Det gør jeg desværre ikke, og lige inden jeg går ud over hoppet, rammer jeg en stolpe med styret. Jeg når at flyve ud over hoppet, jeg har bare ikke cyklen med under mig. Den er mere bag mig og det er ikke rigtig optimalt hvis jeg skal hurtig vider efter hoppet. Heldigvis er cyklen uden skader, og jeg tror kun jeg taber 3-4 pladser. (og 100g. hud på arm og ben)
 


Jagten sættes ind og har ikke rigtig noget overblik over min placering mere. Da jeg kommer ind til mål efter 2. omgang siger kommentatoren til min store overraskelse at jeg ligger nr. 4.

Helt frem til 5. omgang kører jeg alene, har ikke nogen hjælper med, og får derfor ikke nogen tider under vejs.
Kort efter mål, på 5. omgang, kan jeg se en blå nummerplade (H40 nummerfarve) oppe på toppe af første stigning, da jeg kommer ind i bunden og skal til at kører op. Men ved ikke om det er 3. Pladsen. Inden rockgarden er der en venlig sjæl det råber til mig, at der kun er 10 sek. op til 3. pladsen. Det giver lige lidt ekstra power, jeg føler mig rigtig god kørende og har stadig energi og overskud. Så kort efter er han hentet og jeg vælger at gå forbi med det samme, da det lige passer med at der er et åbent stykke.
Den får lige 1 min. i den den røde zone i håb om at han ikke får lyst til at ligge sig på hjul.
 


Det virker og han kommer ikke med på hjul. Og ud på 6. og sidste omgang har jeg 30 sek. Ned til 4. pladsen. Jeg holder farten oppe, uden at tage chancer, og da jeg mangler sidste lange stigning er jeg sikker på at den er hjemme. Hvis jeg kan undgå defekt og dumme styrt.

Møder 1’eren af H50 Palle Egebjerg på vej op af sidste bakke, han er et par sving foran, men vi kører ikke langt fra hinanden. Så vi får lige sagt ”godt kørt” og tillykke med placeringen til hinanden.

Det var så fedt at kører den sidste km inden i skoven. Kunne ikke se nogen bag ved og jeg skulle bare kører sikkert og så ellers bare nyde at jeg var på podiet. Kom ind på græsset og kunne kører sikkert over stregen med over 1 min ned til nr. 4
 


Alt i alt langt over mine forventninger. Vidste på forhånd at 1. og 2. pladsen var taget af Jens Gorm og Per Bonde, med mindre at de udgik med defekt. Så oppe i mit hoved, var en 3. plads den der blev kørt om hos alle os andre ”dødelige”. Havde 10 min op til 1. pladsen og 8 min til 2. pladsen. Virkelig flot og imponerende kørt af jer to. I er bare i en anden klasse. Tillykke med det.



Blev ikke nr. 3 pga. andres fejl eller defekt, så føler virkelig at jeg vandt min 3. plads. Klart min største bedrift som MTB’er. Har aldrig før været så glad for at blive nr. 3
 


Tak til alle jer som heppede på mig, så jer ikke rigtig, men hørte jer i den grad. Det er ren energi. Havde også min familie med til løb, hvilket ikke sker så tit. Det var bare en super dag, hvor alt lige gik op i en højere enhed. Tak alle sammen.



#mtbweensgaard

#iolitecarbon

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar

 
Jakob Weensgaard - En MTB kører | 4400 Kalundborg - Danmark