Nye indlæg

 

Nyt kæde setup

01-08-2015
Har fra jeg købte cykel med 1x11 setup været lidt træt af at det skal koste så meget mere end 1x10.
Men det er blevet meget bedre i løbet af 2014/15 og det er nu en overkommelig pris at skifte kassette.
 

Har kørt 14 md med den jeg havde på, så bestemt godkendt. Men den var også meget træt, og den sidste md. Kunne jeg ikke træde igennem i det højeste gear uden at den hoppede. Så det var meget tiltrængt men lidt nye stumper.

Har flere gange været forbi Absoluteblack og kigge på deres klinger, og særligt deres spiderless er int. Pga. af deres vægt og ikke mindst design. Går først og fremmest op i funktionaliteten, men kan det så også se lidt godt ud, gør det jo heller ikke noget. Det er jo en smags sag, men jeg syntes bestemt at det spiller max med min nye klinge.
 

Standard eller oval???
Har aldrig haft den store fidus til de oval klinger. Havde det i meget voldsom grad på min første MTB i slut 80’erne… tror ikke der var lavet så mange beregninger, da det blev udviklet, og af samme grund føltes det ikke rigtig som nogen fordel. Men da jeg skulle til at bestille stumper, så jeg den her.
Tænkte at det måske var tid til at prøve det igen, dog med en vis skeptisk.

Var spændt på om jeg ville få den helt samme kæde linje, nu jeg havde valgt en spiderless løsning. Så der blev nørdet lidt med digital skydelærde og kom frem til at klingen rykkede sig 0,35 mm Og det er godt nok til mig, tror ikke det gør den store forskel.
 


Hvordan er det så? …
Ja hvad der er helt sikkert er, at det er 92 g. lettere end det var før. Hvad angår virkningen af oval klingen, så føltes det meget forkert når jeg køre lige ud eller ned af bakke. Lige før jeg havde en følelse af at det ikke var muligt at holde kæden stram hele tiden. Så min første tanke var ”det her oval pis, det er stadig noget rigtig l…” Så nu skulle der virkelig ske noget godt, før jeg ville tro på det igen.
Men da jeg rundede første træ i skoven med et 180 graders sving og det efterfølgende gik let op af bakke, var jeg solgt.
Det virker sku, og jeg havde pludselig følelse af power og overskud.
Om det er hurtigere skal jeg ikke kunne love, men hvis jeg føler fart og overskud efter hver sving, ja så er det nok til mig. Er ret sikker på at jeg kommer hurtigere op i fart nu. Følelsen af, at jeg ikke kan holde kæden stram er helt forsvundet efter en træning eller to.

Det køre virkeligt godt med nye stumper, men det var også tydeligt at se forskel på nyt og gl. Næsten som at få en ny cykel igen.
 

Nu skal de så komme an på en prøve, om det kan holde lige så godt som det originale der sad på. Det kan jeg af gode grunde ikke svare på nu, men skal nok komme med svaret om ca. et år.

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar

 
Jakob Weensgaard - En MTB kører | 4400 Kalundborg - Danmark