Nye indlæg

 

Slanger eller tubeless?

23-07-2015

Der er groft sagt 3 muligheder hvis man er motionist. Butyl, Latex slanger og latex væske (Tubeless)

Butyl.
Det er den sorte cykelslange som sidder i 99% af alle nye cykler. Den er billig og fås i flere kvaliteter. De kaldes Butyl slanger, men de indeholder også Nylon som gør dem mindre gode, alt efter hvor meget der er i. Så en billig slange har ofte højt Nylon indhold og ikke specielt smidige og bløde.
Dårlig gummikvalitet er lig med en tyk slange for at den kan holde tæt, og der med ikke så smidig. Så bestemt ikke at foretrække, hvis man går bare lidt op i det. Men den er selvfølgelig billig. Der findes dog også gode Butyl slanger, hvis man betaler lidt mere for dem.
Vægt: 130-250g pr. stk.
Pris: 20-120,- pr. stk.
 

Latex slanger.
Den er enten grøn eller lyserød, og fås kun som 26” men passer fint på et 29” hjul. Meget tynd og lyder næsten som en ballon, hvis man slår på den med luft i. Har svært ved at punktere i forhold til Butyl slangen, men holder ikke luften uge efter uge. Hver 3. dag skal man nok lige komme lidt luft i. Er meget smidig og ikke mindst let.
Vægt: 120-130g. pr. Stk.
Pris: 89-150,- pr. Stk.
 

Latex væske. (Tubeless)
Dette kræver at man har den rigtige fælg og dæk, eller køber et kit som kan gøre ens fælg og ventil tæt.
Man køre helt uden slange og får derved et meget fleksibelt dæk hvor det er muligt at køre med meget lavt tryk = godt greb. Hvis der kommer et lille hul i dækket, lukker latex væsken hurtig og mange gange opdager man slet ikke at der er gået hul. Der er dog lidt mere arbejde i det, og det sviner lidt når man skifter dæk. Og hvis hulet bliver for stort er der lidt arbejde i at sætte en slange i, for at komme hjem. Man skal have lyst til at rode med dæk og latex hvis man vælger denne løsning.
Vægt: ca.80-120ml.
Pris: 500ml. = ca. 200,- + evt. tubeless kit


Ud over de 3 nævnte her over, findes der bland andet:
UST (Universal Standard Tubeless) som er slangeløs og uden Latex væske. Kræver dog en UST fælg og er en tung løsning da dækket er meget kraftigt for at det virker. Og så er dækket svært at få af og på.
Slanger med latex væske i. Har svært ved at se fidusen i den løsning, og har heller ikke prøvet det.
Dæk men slange som limes på fælg. Mest brugt af pro kører i World cup, løsning er dyr og besværlig, men meget let.

Startede selv med Butyl slanger som så mange andre. Skiftede så over til flydende latex setup, da det bare var det man skulle køre med, hvis man ville være med hvor det skete. Efter 6 md. Og rigtig mange nye dæk, mange timer med setup, og sidst men ikke mindst, rigtig mange løb som ikke blev gennemført pga. dæk problemer, gik jeg over til latex slanger.
 
 
Er blevet glad for de tynde slanger. Drysser lidt talkum ind i dækket ved montering, for at mindske modstanden mellem dæk og slange. Punkteret for første gang for en md. siden til et løb. Det var efter 18 md. med samme slanger på cyklen. Og det er selvom jeg køre med tynde dæk på 420g pr. stk. Det er bestemt godkendt i min verden og jeg kommer aldrig tilbage til Tube less løsningen igen.
Slangerne er kommet ned i en fornuftig pris inden for de sidste par år. Se her.

I sidste ende er det et personligt valg og der er lige så mange meninger om hvad der er det rigtige som der er folk på MTB.

Kommentarer

  • #1
  • Søren Madsen
    13-11-2018 16:48
    Hejsa
    Håber det er i orden, at jeg stiller mig spørgende.
    Interessant læsning. Jeg tester også forskellige opsætninger i øjeblikket for at komme ned i vægt. Kører for tiden Rocket Ron light skin og latex slanger efter at have skiftet tilbage fra tubeless. Hvilke dæk typer kører du med og hvilken bredde kan du anbefale. Jeg kører 29" med dækbredde 2,2 men har ikke rigtig erfaring mht. bredden. Der er også tubolito slangerne Har du testet dem.
    Cykel: Orbea Oiz team 2018
    Mvh
    Søren Madsen


1 

Skriv en kommentar

 
Jakob Weensgaard - En MTB kører | 4400 Kalundborg - Danmark