Nye indlæg

 

MTB I Østrig - 3000 højdemeter

06-05-2014
Har lige været på skitur til Østrig, og på denne årstid betyder det mulighed for at køre MTB også. Og selvfølgelig skulle jeg lige bruge en dag på dette.

Havde ikke min egen cykel med, så jeg lejede den eneste cykel der var med skivebremser. Et ukendt mærke, med 26” hjul. Ville tro at det var en cykel i ca. 6.000 kr. klassen. Ikke noget fantastisk at køre på, men jeg kunne komme ud og køre.

Det var fredag, sidste dag inden vi skulle køre hjem, og lørdag morgen skulle jeg køre på et hold til H12 (12 timers MTB løb) Så det skulle bare være en stille og rolig tur, for lige at køre lidt MTB. Kørte af vej og stier ind mod en stor dæmning, besluttede mig for at køre til vejen ikke var længere. Det blev til en helt masse hårnål sving og til sidst ind i en tunnel, som så var lukket med en port i enden. Ikke lide det jeg havde håbede på, så jeg kørte noget skuffede tilbage igen. Havde til min store overraskelse kørt 1000 højde meter nu.

Næste mål blev denne top.

Til at starte med var det ikke så hårdt og jeg tænkte at jeg nok ville være oppe på 30-45min. Her tog jeg så meget fejl som det nu en gang var muligt. Efter 1 time var jeg nu helt nede på den lille klinge, og lå og boksede i de 3 laveste gear. Havde nærmeste ingen fart i cyklen og der var langt endnu. Efter 1 time og 20 min kunne jeg ikke cykle mere og de sidste 10 min måtte jeg trække cyklen op at noget som ikke kunne køres. Heller ikke med friske ben.
 
Brugte lige 10-15min på at komme mig oppe på toppen ved et lukket lifthus. Kiggede cyklen lidt efter inden jeg skulle køre ned, for det kunne godt komme rigtig meget fart på her. Bremserne så heldigvis nye ud, så de skulle nok kunne klare turen ned.

10 min senere stod jeg i bunden, med et par rigtig varme bremser og 2 blå skiver. Havde været oppe på 75 km/t, så det var ikke fordi jeg havde brugt bremserne alt for meget.
Var stadig træt i mine ben, så jeg kørte over og afleverede cyklen med det samme. 3000 højde meter blev det til, og på ingen måde en rolig tur dagen før H12. Men jeg hyggede mig og det var sjovt at køre op af bakke i 1½ time i træk.
 
Helt sikkert ikke sidste gang det skal prøves.

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar

 
Jakob Weensgaard - En MTB kører | 4400 Kalundborg - Danmark