Nye indlæg

 

1. Afd. Af Dustcup – Eliminator (XCE)

08-04-2014

Kan virkelig godt lide denne form for løb, hvor man skal tage chancer og bare give den alt hvad man kan fra start til slut.
Vi startede med en 30 min fri træning, hvor jeg tog nogle stille og rolige omgange. Alt går meget stærkt når man køre heat og man kan hurtig komme til at køre et sted som ikke lige var meningen. Så altid godt lige at se banen lidt an.

Så kom tidskørslen hvor man skulle være med i top 30 for at komme med i kvartfinalerne. Alle havde 3 forsøg til at sætte en god tid. Jeg er heldig at sætte en fornuftig tid i første forsøg og køre derfor kun denne ene tur og slutter med 8. bedste tid.
Første sving i kvartfinalen, er yderst til højre.
 
Første head så ikke alt for godt ud på papiret, skal køre mod hurtigste mand fra tidskørslen, og så Lars Vinter som jeg har tabt til og vundet over, til div. løb. Og en skulle jo blive nr. 3
Fik en okay start og ligger nr. 2 efter 2. sving og holder den plads til mål. Så nu var jeg videre til semifinalen.
Starten til semifinalen, yderst til højre igen.
 
Ligger nr. 3 i semifinalen, indtil der er en som udgår med et fladt baghjul og jeg derfor igen slutter på en 2 plads. Alt i alt 2 gode head hvor heldet har været på min side.

Så nu stod jeg i finalen, ren ønske tænkning. Var sikker på en 6 plads, som ville være min bedste placering til dato i herreklassen.

Havde fundet ud af, at jeg havde en okay start og godt kunne være med ned til første sving. Jeg startede yderst til højre igen og ville få ydrebanen i første sving. Men det ville så give min en chance for at komme godt ud af 2. sving, som var det vigtigste sted på banen at være i front. Alt gik som planlagt og jeg kom 2’er ud af 2. sving. Men desværre røg min fod ud af pedalen, midt i den største sandkasse, så jeg tabte en plads og var nu nr. 3. Den plads holdte jeg hele vejen til opløbet, som var et langt lige stykke efterfulgt af 2 tætte sving hvor der kun var plads til en mand. Hentede næsten 2’eren men var også max presset af 4. manden bag fra. Jeg kom desværre ikke foran nr. 2, og sluttede på en 3. plads.
Kampen om 2.-3.-4. pladsen lige inden mål.
 
Alt i alt en god dag, hvor jeg nok også har været lidt heldig.

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar

 
Jakob Weensgaard - En MTB kører | 4400 Kalundborg - Danmark