Nye indlæg

 

Isstjerneløbet

27-01-2017
Første løb i 2017
 

Det er ikke min force at køre tons, og det er nu en gang hvad Isstjerneløbet er. 95% tons på grus og så 5% med lidt teknisk kørsel. Har kørt det før og normalt er der nogle rigtig hurtige drenge med.
 

Dette var dog ikke tilfældet denne gang, så jeg var med i front fra start. Formen er dog ikke helt hvor den skal være endnu, så jeg havde det hård med bare at ligge på hjul hele første omgang i den lille 4 mands gruppe. 2 mand havde lavet alt arbejdet og jeg kan ikke rigtig tage æren for at vi havde fået et stort hul ned til de andre. Var blot med på hjul i det hurtige tog.
 

Anden omgang var i starten rigtig hård og jeg var sikker på at det bare var et spørgsmål om tid før jeg måtte give slip og lade de 3 andre kører. Vidste godt at det ville blive hårdt hvis jeg slap gruppen, og skulle køre alene hjem. Der blev kæmpet og det gjorde rigtig ondt hver gang vi skulle op af bakke. Tabte bevist meter hver gang vi kørte op, for at spare mig selv lidt. Og kunne så hente det på nedkørslerne igen, da nogen i gruppen ikke var super hurtige i div. sving på grus.
Halvejs inde i anden omgang blev farten sat meget ned på et teknisk stykke, vi ikke ville køre over evne da vi havde et stort forspring ned til de andre. Og det var lige hvad jeg havde brug for, og jeg kom virkelig oven på igen. Kort efter fik jeg lavet hul ned til de andre uden at opdage det over et par op og nedkørsler.
Det var så her at jeg lavet et forkert valg, at vente på de andre for ikke at køre alene hjem. Heller ikke helt fair at stikke af, når jeg ikke rigtig havde lave noget arbejde i front. Men skulle have taget chancen og prøvet at køre de sidste 10 km alene, hvis jeg skal være bagklog.
 

Vi endte med at være 3 mand som skulle køre om det op mod mål, og den tabte jeg. Prøvede at starte den fra spidsen uden held. Har ikke power nok til rigtig at skyde den af, som min form er lige nu. Efter 4-5 pedalomgange var der ikke mere at skyde med.

Alt i alt er jeg glad nok for min 3. plads, som min form er lige pt. Er bare lidt ærgerlig over at ham der vandt, havde ligget på hjul hele løbet og at jeg ikke kunne gøre noget for at slå igen ved mål. Men med 1 md. Træning inden løbet, syntes jeg selv det er helt okay.
 

Det er nu en gang bare sådan, at den kloge snyder den mindre kloge og vinderen blev ham som havde ligget på hjul hele vejen.

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar

 
Jakob Weensgaard - En MTB kører | 4400 Kalundborg - Danmark