Når man giver sig fuldt ud.

Jeg har altid været god til at presse mig selv, og nogen gange lidt mere end hvad godt er. Sidste gang den fik lidt for meget, var til 5. afd. af Dustcup.

 

Havde kørt et rigtig godt løb og lå godt med i top 10. Hen mod slutningen af løbet, hvor jeg køre alene, henter jeg en anden kører som hægter sig på mit hjul. Jeg kan ikke rigtig slippe af med ham, da der er mange omgangskører som vi skal forbi på et meget smalt spor.
Sidste 1-1½km mod mål er grusvej og det bliver en lang lang kamp, hvor jeg giver alt hvad jeg har hele vejen. Vi kommer i mål under 1 min inden målet lukker og skal derfor ud på en omgang mere.

Det ser vi dog først da andre i målområdet gør os opmærksomme på det. Men for mig er det for sent, for jeg er i gang med en ikke så rar opkastning. Det er ikke nyt for mig at dette sker og nu har jeg undersøgt hvorfor man brækker sig efter hårdt arbejde.

Det skyldes ophobning af mælkesyre. Når du presser dig selv max. skal du bruge mere energi, end kroppen kan danne med ilt (aerob) forbrænding. Når det sker, vil kroppen begynde at lave energi uden ilt (anaerob). Og så kommer det vi kender som mælkesyre, og denne mælkesyre vil ophobe sig i kroppen, indtil du sætter intensiteten ned igen. Mælkesyre er, (sjovt nok) en syre, og når denne ophobes i kroppen vil kroppens få for højt syre indhold. Jo længere tid du opretholder intensiteten, jo mere mælkesyre vil du få i kroppen og jo værre bliver det. Kroppen tolererer ikke for meget syre, så når der ophobes mælkesyre, vil kroppen prøve at komme af med syre på en anden måde. Som bekendt er der syre i mavesækken, så via opkastning kan kroppen skille sig af med syre, og derved forsøge at genskabe pH balancen.

 

Man kan dog "træne" din pH tolerance, således at du kan klare en lavere pH, og dette gøres ved at træne på højt intensitetsniveau, hvor der dannes mælkesyre. Det går ikke altid godt, men jeg er blevet bedre til at undgå det. Da jeg var en lille skole dreng kunne det ske på vej hjem fra skole, hvis jeg skulle sætte ny rekord på de 5 km jeg havde hjem. Nogen har større tendens til det end andre, og der ligger jeg nok bare i den dårlige ende. Men jeg arbejder på at blive bedre.