Nye indlæg

 

Slushcup 6 afd. – Enkeltstart.

09-03-2014
Så kom dagen for Enkeltstart afd. og der var høj sol og 10-12° Ruten var en meget teknisk med mange rødder og et par korte stejle stigninger. Lige en rute til mig, hvor jeg kunne vinde tid fra de fleste andre kører.
Jeg var eftertilmeldt til dette løb, og derfor skulle jeg starte i første start gruppe. Det betød at det ikke var så mange på ruten og jeg fik et meget frit løb. Først på min sidste omgang kom jeg til at køre sammen med motions gruppen, men slap okay forbi de langsomme og tabte ikke meget tid på det.

Havde håbet på en top 10 placering i Herre klassen, hvis det gik godt. Og alt gik faktisk som det skulle og jeg lavede ikke mange fejl. Desværre blev det kun til en 16. plads. Syntes ellers jeg kørte tæt på mit max.??

Jeg har aldrig lavet gode resultater til en enkeltstart, og jeg forstår ikke hvad det er jeg gør forkert? Syntes virkelig at jeg prøver at holde farten oppe, når jeg kørte helt alene.
 
Det var bare ikke nok og det skal blive bedre. Der var godt nok et par gange hvor jeg tog mig selv i ikke at køre hårdt nok, hvor jeg så lige måtte op og stå, og få lidt mere fart i cyklen. Og det er jo ikke måden, at lave en god tid på.

Havde godt nok været ude og køre 1½ time i hareskoven inden start, men det var i roligt tempo. Det kan måske have været med til at sætte farten lidt ned, men ikke 1 minut, som ca. var hvad jeg manglede for en top 10 plads.

Må prøve at køre den igen inden længe, og så se om jeg kan gøre det bedre hvis jeg er helt frisk. Hvilket jeg virkelig håber jeg kan, for jeg er bestemt ikke tilfreds med min tid i dag!
Det bliver en hård tid for min cykel frem mod næste løb..... For den køre ikke stærkt nok, og det må jeg lave om på. Træning, træning træning.....
 
 

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar

 
Jakob Weensgaard - En MTB kører | 4400 Kalundborg - Danmark